Du har været til møde – og for nu at være ærlig, så husker du ikke alle detaljer af det, som blev besluttet.

Men du sætter din lid til, at det alt sammen er noteret i referatet, som du glæder dig til at læse.

Referatet lander på dit bord… men det er faktisk ikke til at bruge til noget 😨- for referenten har glemt de grundlæggende regler om at skrive referat.

Du lover dig selv, at når det bliver din tur til at skrive referat på et kommende møde, så gør du det helt anderledes.

I dag, vil jeg vise dig, hvordan du kan skrive et referat, der får dine mødedeltagere til at råbe: HURRA 🤩.

 

1. Referatets punkter skal matche dagsordenen 📇

For at få det optimale ud af referatet skal punkterne i referatet matche punkterne i dagsordenen.

Ellers bliver det forvirrende for læseren at finde ud af, hvilke noter, der passer til hvilke dagsorden-punkter.

 

2. Hvilken type referat drejer det sig om ✏

Referatet skal tydeligt beskrive, om det er et beslutningsreferat eller et mere beskrivende referat.

Et beslutningsreferat indeholder kun, hvad der er blevet besluttet på mødet, deadlines for opgaver og ansvarlig kontaktperson til opgaven.

Et beskrivende referat indeholder uddrag af deltagernes holdninger, input og meningsudvekslinger.

 

3. Referatet skal sendes ud hurtigt 📨

Et referat er et vigtigt dokument at have. Dels for at kunne gå tilbage i møderækken og se, hvilke punkter, der har været behandlet.

Dels for at holde styr på, hvilke beslutninger, der er taget på hvilke møder.

Derfor skal referatet også sendes ud hurtigt efter mødet.

Den hurtigste måde du kan skrive et referat på, er ved at åbne det dokument, som dagsordenen er skrevet i. Det kopierer du, og omdøber til referat med dato for mødets afholdelse.

Under hvert punkt i dagsordene skriver du dine noter til referatet.

Herefter kan du hurtigt sende referatet ud lige efter mødet – hvis du altså gennemgår denne proces digitalt på din computer.

Det sparer dig tid og gør referatskrivningen effektiv.

Her har du 3 simple trin, der gør det til en fornøjelse at læse dit næste referat.

Mere skal der ikke til.

God fornøjelse.

Download skabelon til at skrive referat her