Optrapper eller nedtrapper du en konflikt?

Det er næsten umuligt aldrig at skulle håndtere en eller anden type af konflikt i dit arbejdsliv eller dit selvstændige virke.

Konflikter kan være bittesmå eller kæmpestore.

Konfliktens størrelse afhænger ofte af, på hvilken måde, den bliver håndteret.

I dag vil jeg vise dig en konflikttrappe, og hvordan det er muligt at gå ned af trappen og løse konflikten – inden det ender i kaos.

Jo bedre du kender konflikttrappen og løsningstrappen, jo bedre er du rustet til at håndtere en konflikt og løse den, inden den løber af sporet.

 

2 konfliktstile

 

Der findes to måder at håndtere en konflikt.

 

1. Enten kan du optrappe konflikten (det er her, en lille konflikt har potentiale til at blive stor).

2. Du kan nedtrappe konflikten (det er her, selv en stor konflikt kan minimeres og løses).

 

Når konflikten optrappes 🔼

 

 

En konflikt, der stiger i styrke, gennemgår typisk 7 trin. Først er der en alm. uoverensstemmelse (vi er enige om at være uenige), der går over i at handle om den personlige relation (det er den andens skyld).

Herfra tager konflikten fart og problemet vokser (trin 3, hvor der også kan inddrages gamle, glemte uoverensstemmelser) – og til sidst opgives dialog (trin 4).

Uden dialog skabes fjendebilleder, hvor den anden part gøres værre og værre (også mere end parten i virkeligheden er, trin 5) – og hvis konflikten ikke løses på dette trin, kan den udvikle sig til decideret fjendtlighed (trin 6), hvor parterne gør hvad de kan, for at skade hinanden fysisk og/eller psykisk.

En uløst konflikt resulterer i trin 7, hvor polarisering indtræffer. Her vil en eller begge parter sige op, fyres, skilles – man vi bare væk.

Brug for hjælp til konflikthåndtering?

Når konflikten nedtrappes 🔽

 

Så tidligt som muligt i en konflikt, bør der sættes ind med mægling. Konflikten skal søges løst – inden den bevæger sig op af konflikttrappen.

Her kan en leder eller en konfliktmægler eller udenforstående konsulent inddrages, hvis parterne i konflikten ikke selv er i stand til at arbejde med løsningstrappen.

Mægleren skal være neutral og ikke have en andel i konflikten.

For at deeskalere en konflikt kræver det ørenlyd. Man skal lytte til hinanden.

Deeskalering af en konflikt har også 7 trin, hvor det først handler om at få de, der er i konflikt, til at fortælle hver deres version af konflikten (trin 1). Herefter skal følelser identificeres (trin 2), for konflikt opstår, fordi parterne føler noget (uretfærdighed, vrede, underdanighed, overset, værdiløs osv.)

For at få en løsning på konflikten, må hver person i konflikten fortælle om konkrete behov og holdninger til emnet for konflikten (trin 3), så alle kort er på bordet. Herefter kan der påbegyndes at finde en løsning (trin 4).

Løsningsprocessen kan godt være lang. Udkommet vil være, at en af parterne vinder – eller ofte at der indgås et kompromis (trin 5).

Herefter fremlægges den endelig løsning, som alle partner accepterer (trin 6).

Når konflikten er løst, opstår transformationen, hvor “alt bliver godt igen” – eller i hvert fald at konflikten er skrinlagt, og alle parter har lagt den bag sig (trin 7).