Skal du være mere effektiv efter ferien?

 

At starte på job efter ferien kan være lidt som efter nytår.

Du kommer retur efter ferien med glæde, positivitet og hensigten om, at nu skal du være mere effektiv, nå mere og gå tidligt om fredagen, så den stress du mærkede før ferien, ikke kommer igen.

Men hvordan gør man… – hvordan bliver du mere effektiv?

 

Du er mest effektiv, når du arbejder med noget, der giver dig energi 🔥💪🏼🤩

 

Det er ingen overraskelse, at når du arbejder med dét, du synes, er sjovest, så får du mere energi, og opgaven er hurtigere løst.

Derfor er det et afgørende element i at blive effektiv, at du finder ud af, hvad der hhv. hæver og sænker dit effektivitets-niveau.

Det får du øvelser til i dag 🙋🏼‍♀.

 

Øvelse 1

Du skal starte med at besvare spørgsmålet: Hvor effektiv synes du selv, du er. Du skal svare med et tal mellem 0-10, hvor 0 = slet ikke effektiv og 10 = super effektiv.

👉 Så hvor effektiv er du:____________

 

Øvelse 2

Nu skal du reflektere over – og besvare:

A) Hvorfor er tallet ikke højere end det, du har skrevet?

B) Hvorfor er tallet ikke lavere end det, du har skrevet?

Nævn én enkelt ting for hhv. A) og B).

A:

B:

 

Øvelse 3

Nu har du etableret status, og gjort dig tanker om din nuværende effektivitet. I denne del 3 skal du nu vurdere, hvor effektiv du gerne vil være i fremtiden.

Du skal starte med at besvare spørgsmålet: Hvor effektiv vil du gerne være. Du skal svare med et tal mellem 0-10, hvor 0 = slet ikke effektiv og 10 = super effektiv.

👉 Så hvor effektiv ønsker du at blive:____________

 

Øvelse 4

Du skal nu reflektere over, hvad der giver dig mere energi, så du bliver mere effektiv.

List tre ting op du gør i dag, der bidrager til høj effektivitet.

A 1:

A 2:

A 3:

Du skal også liste tre ting, du gør i dag, der sænker dit effektivitets-niveau:

B 1:

B 2:

B 3:

 

Øvelse 5

Slutteligt skal du forholde dig til at handle på dine øvelser og svar.

Du skal beslutte:

Hvilken A-aktivitet vil du gøre mere af:
Hvilken B aktivitet vil du gøre mindre af:
Hvornår vil du starte på A-aktiviteten:
Hvornår vil du starte B-aktiviteten:
God fornøjelse – nu kan du implementere en mere effektiv arbejdsdag efter ferien.