Hvis du har været på webinar eller workshop om “Personlig Effektivitet” hos mig, så ved du, at jeg opfordrer til, at du har en indbakke, der er så lille som muligt 😳😅.
Jeg ved, at netop dét kan virke skræmmende for mange, der bruger deres indbakke som arkiv (i stedet for som den postkasse, den er tænkt som 😬😄).
En indbakke med et overskueligt antal emails er vigtigt at have, fordi du derved har en reel mulighed for at skabe dig et godt overblik over dit informationsflow.
Men hvordan skal du så få ryddet op i dine emails? 🤔
Du rydder op i dine emails bl.a. med funktionen “Flyt til”
I Outlook er der en super smart funktion under fanen “Hjem”. Den hedder “Flyt til”.
Som navnet indikerer, så handler det om at flytte noget fra et sted til et andet.
I dette tilfælde, skal du flytte dine emails 📧 fra indbakken til undermapper, som du kan gruppere efter temaer.
Det er smart! 🥳
For når du rydder op i dine mails, kan du hurtigere få en tom (!) indbakke 👏🏻, men stadig have de emails, som du har brug for at gemme i en mappe til formålet.
Det er effektivt, at du har dine mails sorteret i mapper 👌🏻.
- Det er lettere at finde emails, som du skal bruge
- Det er lettere at overskue din indbakke
- Det sparer dig – kort og godt – tid
Sådan gør du
I videoen herunder viser jeg dig, hvordan du benytter “Flyt til” funktionen.
Det handler virkelig kun om ganske få klik, så har du sorteret dine mails og fået en overskuelig indbakke!