Som selvstændig kender du alt til det at skulle markedsføre dig selv og din virksomhed.

Ind i mellem kan det godt være lidt af en udfordring for, hvordan rammer du din målgruppe bedst, så de kan lære dig at kende, få sympati for dig og i sidste ende købe af dig?

Der findes mange markedføringsstrategier, anbefalinger og metoder. Det kan næsten kræve en uddannelse som markedsførings-specialist, hvis du skal finde rundt i det hele selv – og ikke lige har sådan en ansat i din virksomhed allerede.

Mit råd: Vælg en metode til din markedsføringsstrategi – og brug den så grundigt. Du kan med fordel benytte dig af metoden “Emotionelle Kundetyper”.

 

Emotionelle Kundetyper

 

Modsat hvad mange måske tror, så køber vi mennesker ikke udelukkende på grundlag af fornuftige analyser af, om vi har behov for noget eller ej.

I langt de fleste tilfælde er det vores følelser, der bestemmer, hvad vi svinger dankortet for.

Institut for Kundetyper” har udviklet fire typer af kunder, som du bør kende til, hvis du har et ønske om at få flere kunder i din virksomhed.

Hver kundetype er kendetegnet af nogle specifikke træk, der er bestemmende for, hvordan du sælger til netop denne type af kunde.

  • Hvordan får du lettest kunden interesseret i dine ydelser?
  • Hvilke følelser skal du aktivere hos den enkelte type for at skabe behov for dine ydelser?
  • Hvilke platforme befinder de forskellige typer sig på? (- så du ved, hvor du skal markedsføre dig).
  • Hvilken visuel identitet bliver de respektive kundetyper tiltrukket af?
  • Og hvordan skal du kommunikere til og med de forskellige typer?

 

De fire typer

1. Den røde kundetype er firstmover. Han vil være først med det nyeste nye, er nysgerrig og vil gerne overraskes.

2. Den gule kundetype er til relationer og god stemning. Hendes nøgleord er omsorg og viden om, hvordan hverdagen kan gøres lettere med gode løsninger.

3. Den blå kundetype er til kontrol, og har høje forventninger. Han er ambitiøs og drevet af ønsket om succes.

4. Den grønne kundetype foretager grundige overvejelser om alt, og sætter pris på loyalitet og tillid. Hun vil gerne guides gennem processer for at føle sig tryg.

 

Kend din målgruppe – og skab større kundeflow

 

Ovenstående er blot dele af det, som Emotionelle Kundetyper handler om. Der er meget mere.

Men når du har lært de 4 typer at kende, står du stærkere i din markedsføring og har lettere ved at skabe kundeflow i din forretning.

 

Er du nysgerrig på mere om kundetyper?

Hvis du synes, at det her om kundetyper og emotionelt salg er interessant, så er det også noget af det, vi dykker nærmere ned i på BusinessCamp.

Her får vi nemlig besøg af Line Abildgaard, der er certificeret i metoden Emotionelle Kundetyper.

På Lines workshop

  • lærer du, hvordan du kan tilrettelægge din brandingstrategi på en nem og overskuelig måde.
  • bliver du guidet igennem, hvordan du vælger din kundetype, og hvordan du kan bruge din nye viden, når du skal træffe beslutninger om din markedsføring.
  • går du derfra med helt konkrete redskaber, der hjælper dig med at lave til- og fravalg i de mange markedsføringsmuligheder, der eksisterer.

Det er da viden, som er værd at tage med!

Jeg håber, vi ses.

 

Kh Rikke