Tag kontrollen – sig farvel til overspringshandlinger
På kurset lærer du alle de principper og metoder, der gør det let for dig at planlægge og prioritere dit arbejde og dit arbejdsliv – uden overspringshandlinger og forstyrrelser.
Er du klar til at tage kontrollen over dit arbejdsliv og dine opgaver. At sige farvel til overspringshandlinger og unødvendige forstyrrelser, der stjæler din tid og din motivation? Så glæder jeg mig til at byde dig velkommen!
Kurset vil give dig større arbejdsglæde, fordi du kan eliminere alle de trusler, der truer din effektivitet. Du vil således kunne afslutte arbejdsdagen med at sige: “Yes – jeg nåede det!”
Over 2 fysiske kursusdage og et online møde, vil du have lært de elementer, som udgør Personlig Effektivitet – så er du klar til at spare tid og frustrationer og få mere overblik og overskud – så bliv på siden her og læs videre.
Hvorfor er effektivitet vigtigt?
Hvis du er bagud i dit arbejde, opgaverne hober sig op, du mangler overblik og kan ikke overskue, hvilke opgaver du skal prioritere – ja, så er du ikke effektiv.
Hvad værre er, så er du i risikogruppen for at opleve stress og overbelastning. Du kan miste dit gode humør og måske helt opgive dine gøremål, hvorved du får skabt en virkelig ond cirkel.
Personlig Effektivitet giver arbejdsglæde – fordi du når det, du skal. Og fordi du beskytter din mentale sundhed, da du ikke oplever pres og stress, når du kender trinnene til at være effektiv.
Derfor er Personlig Effektivitet vigtigt – og du kan sagtens lære det. Også selv om du ikke er det største planlægnings-geni eller elsker strikse strukturer.
Et kursusforløb, der gør dig super effektiv
Mange ledere, ansatte og selvstændige har meget travle arbejdsliv og lange, stressende arbejdsdage. De jonglerer med et væld af opgaver hver dag, og det kan være svært at holde det forkromede overblik.
Heldigvis kan du gøre noget ved det. Du kan lære at blive effektiv.
Jeg har i over 10 år undervist private og virksomheder i Personlig Effektivitet – og jeg ved, at alle kan lære det, hvis de ønsker. Det er på baggrund af alle disse års undervisning og erfaring med effektivitet, at jeg har samlet 2 hele kursusdage og en praktisk session om Outlook til dig, så du også kan lære at blive effektiv, nå mere, sige farvel til overspringshandlinger og få følelsen af YES!
Elementerne i Personlig Effektivitet,
Intro til Personlig Effektivitet
Her bydes du velkommen, får en introduktion til Personlig Effektivitet, og du tester, hvor effektiv du egentlig er.
Planlægning og prioritering
Du får her de helt særlige værktøjer og skabeloner, der hjælper dig til at blive en ørn til at planlægge, prioritere og effektivisere.
Hvad er Personlig Effektivitet
Du lærer de grundlæggende vilkår for PE og arbejder med det effektive mindset.
Overspringshandlinger
Du lærer at identificere overspringshandlinger og eliminere dem, så de ikke står i vejen for din produktivitet.
Overblik og overskud
Du introduceres til det runde hjul, hvordan du spiser en elefant og hvilke opgaver, du med fordel kan uddelegere.
Undgå afbrydelser
Her får du viden om, hvordan du minimerer afbrydelser og forstyrrelser i din arbejdsdag, så du kan nå mere.
Du får styr på alle de ovenstående områder i Personlig Effektivitet,
men du får også disse kompetencer:
Skab orden
Vi går i gang med den store oprydning. Fysisk som digitalt, så du har overblik og sparer tid på at finde rundt og finde ting.
Hold fast!
At være Personligt Effektivt er en læring, og du får her gode råd til, hvordan du husker at være effektiv, så du hele dit liv kan bruge de gode metoder, du lærer på kurset.
Effektiv med Outlook
Du bliver hurtig på tasterne, når du lærer alle de smarte genveje i Outlook, som sparer dig tid og gør dig hurtigere. Det lærer du på en individuel session under kurset.
Du er nu effektiv
På dette afsluttende modul får du papir på din effektivitet. Enten et kursusbevis eller du kan vælge at blive eksamineret, hvis du vil bruge din viden til at lære fra dig.
Værdiskabende møder
Alt for mange møder er dårligt planlagt, og ender med at blive tidsrøvere. Det er slut nu, for her lærer du, hvordan du effektivt afholder møder med resultater.
Vil du vide mere?
Til slut præsenteres du for andre muligheder for at arbejde med Personlig Effektivitet.
Hvem er kurset for
Kurset “Tag kontrollen – og sig farvel til overspringshandlinger” henvender sig til en bred målgruppe.
Det kan være, du er selvstændig, og gerne vil have styr på din virksomheds opgaver, så du får mere tid til dine kunder.
Det kan være, du er ansat, og gerne vil have et mere behageligt arbejdsliv med struktur og mindre overtid.
Måske er du leder, og vil have orden og overblik over dine gøremål, så du har tid til dine medarbejdere og kerneopgaven.
Fælles for alle deltagere er dog, at
✔ Du skal have et oprigtigt ønske om at forandre din effektivitet til det bedre
✔ Du skal have lyst til at arbejde med dit mindset og prøve de metoder af, som du lærer på uddannelsen
✔ Du skal deltage aktivt i de live sessioner, som er en del af uddannelsen
Kursusdage & pris
Kursus marts 2025
Dag 1: 6/3-25 kl. 9-15
Dag 2: 1 time online møde – aftales individuelt
Dag 3: 25/3-25 kl. 9-15
Tilmeldingsfrist: 27/2-25
Kursus april/maj 2025
Dag 1: 30/4-25 kl. 9-15
Dag 2: 1 times online møde – aftales individuelt
Dag 3: 22/5-25 kl. 9-15
Tilmeldingsfrist 23/4-25
Pris: Kr. 11.500,- + moms
Lokation: Fyn – information følger efter tilmelding
Hvilken metode anvendes på kurset
Kurset bygger på materialet i min bog samt den meget anerkendte og velafprøvede metode “Personlig Effektivitet”.
Alt materiale er gennemtestet – jeg har arbejdet med metoden i over 10 år og hjulpet enkeltpersoner og virksomheder med metoden gennem utallige effektivitets-forløb.
Jeg inddrager desuden metoden LEAN, der bygger på 5 principper om
1. Værdiskabelse
2. Reducere/eliminere spildtid
3. Flow i aktiviter og opgaver
4. Kundebaseret produktion/ydelser
5. Kompetenceskabelse til effektivitet
Desuden inddrager jeg min praktiske erfaring fra mange effektiviserings-processer i danske virksomheder og organisationer.
Når du har gennemført kurset vil du
✔ Have en solid forståelse for, hvad det vil sige at være effektiv
✔ Kende forudsætningerne for at kunne arbejde effektivt
✔ Have det rette mindset, der gør dig god til at planlægge og prioritere
✔ Have styr på dine opgaver og være i besiddelse af det store overblik
✔ Være en mester i at undgå overspringshandlinger og unødvendige afbrydelser
✔ Have orden og overblik over fysiske og digitale dokumenter, værktøjer og redskaber, du benytter i dit arbejde
✔ Kunne anvende Outlook effektivt uden spildtid
✔ Kunne planlægge møder med formål, der er korte, konkrete og fulde af værdi
✔ Have alle forudsætninger for at skabe et effektivt arbejdsliv, der giver dig følelsen af YES!
Din underviser
Jeg er ekspert i Personlig Effektivitet og optimering, og hjælper selvstændige, ledere og ansatte med at finde det gode arbejdsliv, hvor de når alt det de skal – uden bøvl og stress.
Jeg er uddannet:
Diplomingeniør på ByggeProduktionsteknisk retning ved Syddansk Universitet.
Teknonom i driftsteknisk linie, produktionsstyring ved Tietgen Erhvervsuddannelse.
Ingeniørernes Lederuddannelse ved Vitus Bering A/S.
Lean – Navigatør uddannelse ved Teknologisk Institut A/S.
Certificeret i Extended DISC indenfor Person og Makkerpar Analyse ved HR Solutions ApS.
Certificeret coach (ICF) ved Incento A/S i København.
Projektstyring i praksis med PMP-certificering ved Erhvervsakademiet Lillebælt.
Certificeret i Evnetests ved HR Solutions ApS.
Certificeret i Garuda Fokusprofil ved Garuda ApS.
Certificeret StressCoach ved Bjarne Toftegård.
Certificeret LEGO® Serious Play®