Det går alligevel 💪🏻
Når jeg taler med nye iværksættere – eller dem, der gerne vil være det – på de afklarende samtaler om BusinessCamp, så er der ofte en særlig ting, der går igen:
Frygten for at fejle
De fortæller mig, hvor meget de drømmer om at starte eller udvikle deres virksomhed, og at campen er lige det, de mangler.
Men…
Hvad nu, hvis det ikke går?
Jeg forstår godt deres bekymring.
Det er ikke lige hokus pokus at starte en virksomhed. Det kræver en strategi, det kræver viden om markedsføring, det kræver selvindsigt og mest af alt kræver det tro.
Troen på at det lykkes. Troen på sig selv.
Tilsat en god portion motivation og handling og et drys mod, så er du godt på vej som succesfuld iværksætter.
Men kun, hvis du tager springet.
Også selv om du er bange for, om det nu går.
Hvis det ikke går, så går det alligevel
Jeg nærmer mig mit 10 års jubilæum som selvstændig, og er der noget, som den rejse har lært mig, så er det, at det hele nok skal gå.
Måske ikke som du havde tænkt dig, men det går.
Og det fortæller jeg de iværksættere, jeg taler med på de afklarende samtaler: Hvis det ikke går, så går det alligevel.
Det er faktisk et motto, jeg tror meget på. Som jeg selv efterlever.
For når du står der med ansvaret for din egen virksomhed, så finder du løsninger, hvis der opstår udfordringer.
Så finder du en vej. Så går det. Alligevel og på trods.
Lad ikke frygten stoppe dig
Jeg synes det er fantastisk at være selvstændig. Jeg elsker det af hele mit hjerte, og kunne ikke drømme om at være noget andet 🤩.
Jeg oplever det samme hos mine campdeltagere. De elsker det også.
Men nogle har udfordringer. Det kan være at finde retning i virksomheden. Det kan være at udvikle virksomheden til et nyt niveau. Det kan være overvejelser om ansættelser, work-life balance og meget andet.
Men de finder løsninger. Det er det, hele konceptet BusinessCamp handler om.
At få viden, netværk, sparring og råd, så det hele går.
For det skal nok gå!
Jeg opfordrer altid til at vende bøtten. I stedet for at have fokus på alt det, der (måske) kan gå galt, så kig i stedet på alle de fantastiske ting, der kan gå rigtigt.
Men det mindset, er der nemlig langt større sandsynlighed for, at alt nok skal gå – og hvis ikke, så går det alligevel. 💖