Jeg ved godt, at jeg har skrevet om det før: Vigtigheden af at lægge en strategi, der dækker både dit arbejdsliv og dit privatliv. Og nu skriver jeg det så igen.

Det gør jeg, fordi det er et mega vigtigt emne. Det ligger mig meget på sindet at formidle viden om at arbejde strategisk. Og det er der en særlig grund til…

 

Mange knækker halsen på en manglende plan

 

Jeg er så privilegeret, at jeg får lov til at hjælpe en del virksomhedsejere og -ledere ifht. til at lægge en strategi.

  • Ofte mangler de balance. De mangler retning. Og det halter.

 

  • Måske er der dårlig samvittighed over at arbejde for meget – på bekostning af familien.

 

  • Tit handler det om den fysiske og psykiske balance – der kommer meget stress ud af, ikke at have et klart mål.

 

Måske kender du det fra dig selv… Du mangler måske også en strategi, der kan sætte mål og retning for dit arbejdsliv og dit privatliv. Uden at nogle af delene lider overlast.

Den gode nyhed er, at det kan læres. 

5 ting du skal forholde dig til, når du arbejder strategisk

 

Når jeg lærer andre at udarbejde deres strategi, så beder jeg dem om at forholde sig til særligt 5 ting:

1. Du skal foretage bevidste valg

2. Du skal klarlægge, hvordan dit liv er i dag

3. Du skal finde ud af, hvordan dit liv skal se ud i fremtiden

4. Du skal planlægge vejen til, at du kan få det liv du ønsker dig for fremtiden

5. Du skal udarbejde en handleplan med datoer og deadlines for dine handlingspunkter – dem, der skal til, for at du opnår det, du ønsker dig.

 

Disse 5 ting skal du identificere både for dit arbejdsliv og dit privatliv.

Du vil lynhurtig kunne se, om der er et mismatch mellem de to – og så kan du justere.

På den måde får du et strategisk overblik – og det medfører, at du har større sandsynlighed for at drive en succesfuld forretning – og få et rart privatliv.

 

Vil du også blive en ørn til strategi?

Hvis du vil lære at lægge din egen strategi, og få en klar retning for arbejde og privatliv, så tag med på camp – der får du meget mere viden om strategi og planlægning.

 

Kh Rikke