Vælg en rekrutteringsproces, der sikrer dig det rigtige match

Selvfølgelig kan du sagtens selv bruge timer på at tilrettelægge et rekrutteringsforløb hver gang, du søger en ny medarbejder til virksomheden.

Du ved godt, hvad ansøgeren skal kunne. Du kan godt selv skrive jobopslaget. Du kan sikkert også selv finde jobbankerne, og lave aftaler med dem om opslag af jobannoncen.

Når det er på plads, kan du også læse de mange ansøgninger igennem og bruge timer på udvælgelsen, kontakt til kandidaterne, indkaldelse til samtaler og afslag til dem, der ikke kom i betragtning.

rekrut-med-pers-analyse-til-web

Der er bare det ved det, at et rekrutteringsforløb tager tid. Nogle gange lang tid, hvis du ikke arbejder med det tit.

Den tid du bruger på rekruttering af en ny kollega, har du måske mere behov for at bruge på dine daglige opgaver, – måske skulle du bare bruge din tid på dét, som du er rigtig god til.

Det er derfor, det er en stor fordel at få en professionel samarbejdspartner til at hjælpe dig med din rekrutteringsproces.

Hybjerghus kan være denne samarbejdspartner. Jeg har mange års erfaring med ansættelser og har indgående kendskab til de udfordringer en virksomhed står overfor, når der skal nyansættes.

Jeg kan varetage din rekrutteringsproces fra start til slut, så du sparer din tid til andre opgaver. Du får en god service, der sikrer dig det rette match mellem din virksomhed og din næste medarbejder.

Rikke Bech Skougaard, Optimeringsekspert

Som certificeret instruktør i DISC Personanalyse har jeg de helt rigtige værktøjer til at analysere mulige kandidater til stillingen i din virksomhed. Jeg har arbejdet med personanalyser i mange år, hvor jeg selv har fået de testede nye medarbejdere ind i min medarbejderflok. Jeg forstår en personanalyse ikke bare som rekrutteringskonsulent, men som reel arbejdsgiver for kandidaterne.

Jeg har siddet på den anden side med udfordringerne også.

Når jeg bruger DISC Personanalyser, giver det mig mulighed for at komme under overfladen på kandidaterne, og denne viden er rigtig udbytterig at have, når jeg har 2. samtalen i virksomheden, hvor jeg kommer mere ”ind til benet” på kandidaterne.

Men du kan selvfølgelig også sagtens køre et rekrutteringsforløb uden personanalyse.

Om du vælger med eller uden personanalyse, så kan du trygt overlade den næste rekrutteringsproces til mig. Jeg hjælper gerne.

Læs mere om en standard rekrutteringsproces her

Læs mere om en rekrutteringsproces med personanalyse her

Kontakt mig gerne for en uforpligtende snak om rekruttering: 21 79 00 28.

 

FACTS OM ANSÆTTELSER

Det koster minimum over 100.000 kr. at ansætte den forkerte medarbejder. Se beregningen her