I en travl hverdag er det let at arbejde på den samme måde, som du har gjort i årevis. Med de samme rutiner og arbejdsgange som alle i virksomheden kender til bevidstløshed, og som bare udføres pr. automatik.

Men tænk engang om tingene kunne gøres anderledes og bedre?

Tænk engang om virksomheden kunne spare både tid og penge ved at se på den måde, som tingene kører på.

For samtlige af de virksomheder, der kontakter mig, for at udnytte deres tid mere optimalt, er der mange ting, der kan gøres i dagligdagen.

En vigtig ting, er at finde det runde hjul!

det runde hjul

Hvad er så det runde hjul ?

Du har sikkert set ovenstående stregtegning før, der viser to stenaldergutter, der aser og maser med at slæbe en tung kasse med sten. Der er firkantede hjul på kassen.

Da kammeraten (der er kommet lidt længere frem i sin udvikling) kommer og tilbyder det runde hjul, så siger de ”Nej tak!” og ”Vi har ikke tid”. De er så dybt nede i driften, at de ikke formår at hæve sig op over deres egen situation, og se, at hvis de brugte 10 min. på at skifte hjul, så ville de komme 2 timer før frem !!

De tænker på kort sigt, og IKKE på lang sigt. Og det er dér, at der kan laves rigtig meget optimering !

 

Det runde hjul er…

  • at løfte dig selv op i helikopteren og kigge ned på din egen hverdag, – er der ikke noget, der kunne give mening at ændre på eller gøre smartere?
  • at skabe overblikket, så du kan planlægge og prioritere dine opgaver
  • at etablere standarder og systemer, der gør håndteringen af tingene lettere og ensartet, så du ikke hele tiden skal opfinde den dybe tallerken
  • at lave skabeloner på f.eks. dagsordner og referater, – og brug tjeklister, så du sikrer, at du har husket det hele
  • den lille ændring, der på sigt kan spare både tid og penge, men som vi siger til os selv, at vi har for travlt til at ændre på

 

Hvis du synes, at det er svært at finde de runde hjul i din hverdag, kommer jeg gerne på besøg og giver et bud på, hvordan du og din virksomhed kan optimere jeres tid.

Skift de firkantede hjul ud nu med runde hjul, så I arbejder konstruktivt i retning af en optimal udnyttelse af jeres tid og penge.

Du kan kontakte mig her